onsdag den 14. marts 2012

Bloggen flytter

Som jeg skrev i går, ville jeg måske, måske ikke flytte bloggen til Wordpress.
Beslutningen er nu taget, og bloggen flytter. Den er stadig under opbygning, så den nærmeste tid vil der nok fortsat ske ændringer i forhold til layout, billeder o.l. Men jeg håber, du vil flytte med mig! Bær over med mig indtil den er på plads - forhåbentlig bliver resultatet rigtig godt i sidste ende :-)

Find den nye blog her. Eller følg den via Bloglovin her.

Lille info

Er måske, måske ikke ved at flytte bloggen til wordpress. Altså jeg er i gang med at flytte den, men jeg ved endnu ikke om jeg holder fast ved det. Jeg skal lige finde ud af, om jeg er for meget teknikspasser til at finde rundt i det derinde. Jeg vil dog rigtig gerne have det til at fungere, da wordpress har lidt flere muligheder rent designmæssigt.
Indtil videre kan I se med her.

fredag den 2. marts 2012

I dag

Dagens optur var:
  • var at se min lille niece, som i dag fylder år. Hun er dog slet ikke så lille længere, for hun fylder hele 4 år :-)
  • var at se min lille niece på 10½ uger, som jeg ikke har set i 3 uger. Nøj, hvor er hun vokset, og kommer mere og mere til at ligne en lille baby i stedet for et spædbarn. Nu smiler hun ;-)
  • var endelig at få lidt forårsfornemmelser. De blomsterløg, som jeg satte i efteråret begynder nu at spire. Og solbrillerne blev luftet på turen op til min nieces fødselsdag.
  • var at shoppe neglepleje - Neem Negleoliepen fra Dr. Hauschka (til at have med på farten), Mava-Flex Negleserum fra Mavala (til at styrke tørre negle, særligt efter intensiv brug af neglelak eller efter lange arbejdsdage), Mandelolie fra Naturdrogeriet, 100 ml til 29,95,- (til generel pleje, f.eks. til at dryppe i neglebad). Derudover fik jeg også købt en ny rouge-pensel fra Nilens Jord. Jeg er nemlig blevet rigtig glad for at bruge rouge/blush (eller hvad det nu hedder for tiden). Og valget faldt på Nilens Jord, som har nogle rigtig gode makeup-pensler.
Dagens nedtur:
  • var at opdage at jeg har tabt en lille guldørering, og jeg aner ikke, hvor eller hvornår jeg har tabt den :(
  • er at tilbringe min fredag aften med at færdiggøre et oplæg til tirsdag, fordi jeg skal arbejde lørdag, søndag og mandag.
  • er at være alene hjemme hele fredag, fordi M har lukkevagt på arbejde.
  • er at jeg ikke kan glæde mig over at weekenden venter lige om hjørnet, fordi jeg skal arbejde.
  • er at jeg ikke bare kan sidde og hygge med en af de bøger, som jeg har købt på bogudsalg (mere om mine køb efter weekenden, for jeg tror ærligt talt ikke, jeg orker finder tid til det før).
Rigtig god weekend til alle :-) Nu vil jeg med stor begejstring og iver vende tilbage til lektierne.

mandag den 27. februar 2012

Danmarks største bogudsalg

Bog&ide.dk
Det store bogudsalg starter på onsdag. Jeg glæder mig allerede! Jeg elsker bøger, jeg kan slet ikke få nok, og når nu der er bøger at finde til så få penge, skal jeg da have udvidet samlingen lidt. 
Sidste år fik jeg virkelig noget for penge - mener købte bøger (som i øvrigt var rigtig gode) for omkring 250 kr til en værdi af 700-800 kr. Håber jeg kan gøre det lige så godt i år.

Jeg har brugt min weekend på at studere udsalgskataloget, og har fået lavet mig en fin inspirationsliste. Så nu er jeg klar til at komme ind og ose.  


Ulla Terkelsen:* Vi kan sove i flyvemaskinen
Morten Vestergaard: Pigen fra Auschwitz
Inger Frimansson: Skyggen i vandet
Ariana Franklin: Dødens Herskerinde
Juan Gomez-Juvado: Forræderens Mærke
Raymond Khoury: Tegnet
Guilio Leon: Lysmordene
James Meek: Vi begynder nedstigningen nu
Katrine Grünfeld: Mindre pletter
Peter Høeg: Den stille pige
Takashi Matsouka: Spurvenes By
James Collins: Højt at flyve
Floortje Zwigtman: Jeg, Adrian Mayfield
Raymond Khoury: Slangens Ring
Torben Guldberg: Teser om eksistensen af kærlighed
David Benioff:  Tyvenes By
Thorstein Thomsen: At elske Charlotte
Tahmima Anöm: En gylden tid
Sophie Dahl: Voksentid
Gina B. Nahai: Kaspisk Regn
Natasha Illum Berg:* Med hensyn til Harry og andre fortællinger
Randy Pausch: Sidste forelæsning
Barack Obama:* Arven fra min far
Jo Brand:  Dem om os
1001 bøger du skal læse før du dør
Hvor var du?

De titler, som er markerede med stjerner (*), har jeg tidligere haft kig på, så udmiddelbart bliver det nok dem, jeg går efter. Resten kender jeg ikke, men jeg synes, de ser spændende ud.  

Har du læst nogle af disse bøger? Og kan de anbefales? 
Skal du på bogudsalg?

søndag den 26. februar 2012

På vej hjem til mig

Jeg har jo et par gange nævnt Korres Lip Butter, og har flere gange været ved at klikke den hjem. Men jeg har gang på gang udsat det, fordi... jeg ikke har så meget tillid til udenlandske webshops (heller ikke ASOS, som jo vist nok kun sender nogle ting til DK), og fordi jeg ikke lige har syntes, at jeg havde pengene (selvom 55 kr ikke ligefrem er mange penge).

I denne uge opdagede jeg, at den ene af de farver, jeg havde udset mig, er udsolgt (Pomegranate). I dag opdagede jeg så, at en af de andre farver (Mango) snart er udsolgt. Så jeg turde altså ikke vente, selvom jeg havde bestemt, at når der kommer penge i næste uge, så skulle det være. Altså skyndte jeg mig at klikke Mango hjem. Nu må jeg bare vente tålmodigt - forhåbentlig ikke for længe (jeg var lige forbi ASOS igen, og nu ER Mango udsolgt - håber jeg nåede det!). 
Hvis den viser sig at være god, vil jeg bestille et par stykker mere hjem. Jeg tror dog, at jeg vil vente til Pomegranate er tilbage, for jeg kan jo lige så godt købe et par stykker frem for én ad gangen.

Har I i øvrigt set at Bog & Idés Store Bogudsalg starter på onsdag? Jeg gjorde et rigtig godt kup sidste år, så jeg vil på udsalgsshopping igen i år. Tilbudsavisen er kommet, så jeg vil i dag bruge lidt tid på at finde ud af, hvad jeg skal gå efter.

mandag den 20. februar 2012

Ugens neglelak

Ligesom mange andre elsker jeg neglelak. Det har jeg gjort så længe, jeg husker. Så hvor fedt er det ikke, at det er blevet så moderne igen. Alle de mærker og farver, der er at vælge i mellem - herligt.

Jeg fik min første helt egen neglelak, da jeg var omkring 10 (måske lidt før, måske lidt efter, jeg husker det ikke helt). Derefter er samlingen vokset stødt. Det var også dengang, at jeg elskede neglelakker i alle mulige farver - lyseblå, lilla, lyserød (pasteller i massevis), og det sjoveste var at blande farverne, to forskellige farver skiftevis på hveranden finger. 
Derfor synes jeg, det er lidt sjovt, at det er blevet moderne at lege med farverne. I sommer var det noget med at have forskellige farver på hver finger - det var ikke lige mig. I år er det noget med at have én eller måske to negle i en anden farve end resten - me like. Så jeg er vendt tilbage til barndommen og leger igen med mine neglelakker.

Her ses ugens neglelak - en mintgrøn fra SpaRitual og en sart rosa fra Dazzling Nail Color
 
Overlak: Essie Good To Go / Underlak: Ridge Filling Base Coat / Dazzling Nail Color, No. 5112 (ca. 25 kr.) / SpaRitual, Delight Creme (40 kr.)
 Jeg skifter neglelak ret ofte - i hvert fald én om ugen. Både fordi jeg synes, det er sjovt, men også fordi jeg for det meste undgår at flække neglene, når jeg er på arbejde (i et byggemarked). Men det betyder også, at negle og neglebånd skal passes og plejes.

Sally Hansen Diamond Strength Ultra Rich Cuticle Cream, Avène Cold Cream Hand Cream, Mave-Flex Negleserum
Disse produkter bruges dagligt - hænder og negle smøres altid grundigt ind inden jeg lægger mig til at sove. Serumet bruger jeg selvfølgelig ikke, når neglene er lakeret, men når de ikke er, er dette midlet til mindre tørre og mere sunde negle. Igennem årene har jeg været igennem massevis af negleprodukter, og dette serum er et af de få, som er blevet brugt op - der er kun meget lidt tilbage, så jeg må have anskaffet mig en ny, så snart jeg får penge igen.
Jeg starter med negleserumet, lader det tørre lidt, inden jeg giver hænderne en god omgang håndcreme, og jeg slutter af med neglebåndscremen. 

Unikke smykker # 2

Inden jeg skal på arbejde, ville jeg lige vise nogle armbånd, som jeg lavede i weekenden.



Elastikarmbånd af sorte sten med tre små lilla sten / Elastikarmbånd af små lilla sten / Knyttet armbånd med blå-grønne sten - De sorte og lilla sten samt nylonsnoren købte jeg til Kreative Dage i efteråret, og jeg viste dem her.

Det der er så fedt ved hjemmelavede armbånd er, at de passer i størrelsen (når man som jeg har ret smalle håndled, kan det være svært at finde armbånd, der ikke er for store), og så har man smykker, som andre ikke har. Derudover kan man nemt og billigt opbygge en samling af armbånd, hvis man f.eks. er til Armparty. Personligt går jeg sjældent med kun ét armbånd ad gangen, men jeg overdriver heller ikke - jeg blander altid farver og materialer for et personligt præg.

søndag den 19. februar 2012

Lucky, lucky winner

For noget tid siden var jeg så heldig at vinde en MAC-applikation på Mind the Beauty. Og i slutningen af januar indløste præmien i MACs stand i Magasin i Århus ;-)
Jeg har aldrig prøvet MAC's produkter, ligesom jeg heller aldrig har fået lagt makeup af andre end mig selv - altså var det lidt af en oplevelse.

Eftersom jeg har en kæreste, er jeg faldet lidt af på den de senere år og har ikke gjort det store ud af min makeup, og har på ingen måde fornyet mig. Så tips og tricks var ganske velkomne.
Den søde makeupartist gjorde virkelig et godt arbejde - aldrig har jeg kigget mig i et spejl og tænkt "GUD! Kan jeg virkelig se sådan ud...". Og så trak hun mig ud på dybt vand og introducerede mig for produkter, farver og teknikker, som jeg aldrig har hørt om - loved it! Mange af hendes tips (som var rettet specifikt mod mit ansigt) er nu en del af min daglige makeup-rutine. Derudover var hun god til at fokusere på de gode ting, som f.eks. ved at fortælle mig, at jeg har flotte høje kindben, og store øjne - jeg var ikke rigtig klar over nogle af delene, og hvem vil ikke have sådanne dejlige komplimenter.

Inden havde jeg hørt en masse positive ting om MAC, men af en eller anden grund havde jeg altså aldrig prøvet produkterne. Men ingen tvivl om, at MAC nu har fået en ny fan. 
Jeg er især solgt pga. deres foundation. Med min kombinerede hud har netop foundation været en ting, som jeg altid har haft store problemer med - enten er de for fedtede, for tunge, de er tilstoppende, eller smelter. Men den foundation, som jeg fik med mig hjem, har været fantastisk! Den får ikke min hud til at fedte, den tilstopper ikke og giver ikke flere urenheder, jeg føler ikke, jeg har maske på, når jeg bruger den, og den holder hele dagen. Det betyder, at jeg ikke bare må nøjes med at bruge foundation engang i mellem, men at jeg kan bruge den dagligt. 

Ingen tvivl om at denne konsultation var tiltrængt! Efter fire år med fast kæreste var jeg nok gået hen og blevet lidt doven i forhold til min makeup, og det er mange år siden, at jeg har fornyet mine makeup-vaner. Men denne konsultation trak mig lidt ud af min dvale, og jeg har igen fået lyst til at lege med min makeup.
Udover tips til hvordan jeg kan lægge min makeup, fik jeg også tips til farver - så fedt! 
Jeg ved ikke om det bare er mig, men nogle gange er det lidt svært at finde rundt i junglen af farver. Jeg shopper ofte alene eller med kæresten, så ofte er det kun ekspedienten som giver råd og vejledning, og denne fokuserer nogle gange mere på salg end på mine behov. Så jeg er gået hen og blevet lidt farve-forskrækket, og er blevet i tvivl om hvilke farver, der rent faktisk klæder mig og har bare holdt mig til forskellige brune nuancer. Mit største ønske lige nu er derfor en blommefarvet øjenskygge samt en koralrød læbestift.

Dette er en tegning af den makeup, jeg fik lagt. Nedenunder er alle de produkter, der blev brugt forskellige steder, skrevet op, så jeg nemt kan finde produkterne igen.
Resultatet, som jeg selv synes blev rigtig fint.
Mig med rigtig fin makeup
De tre produkter, som var en del af præmien, og som nu pryder min badeværelseshylde - forhåbentlig kommer der flere hen ad vejen.

Denne MAC-applikation (som det vist nok hedder) kan helt sikkert anbefales, men hvis jeg ikke tager fejl, er det ret dyrt. Personligt havde jeg nok ikke fået denne oplevelse, hvis jeg skulle betale selv, så jeg er virkelig glad for, at jeg vandt konkurrencen!

P.S. Der har været lidt stille på bloggen den sidste uge, fordi manden har haft ferie (hvilket jo skulle nydes) og så er det nye semester lige startet. Jeg har godt nok kun ét fag, men samtidig er jeg midt i specialeopstarten, så der er nok at se til. Jeg kæmper altid for at genfinde hverdagen og rutinerne ved semesterstart - forhåbentlig tager det ikke så lang tid efter så mange års træning. Men heldigvis er dette sidste gang ;-)

torsdag den 9. februar 2012

New loves: Vinterpleje

Normalt plejer jeg at have problemer med eksem/ekstremt tørre mundvige i efteråret og vinterhalvåret, men det har der ikke været noget af i år. Og nej, hvor er det dog dejligt!
Årsagen er ganske enkel - endelig efter lang tids søgen har jeg fundet de rette produkter til mine læber. 
Tromborg Lip Cure bruger jeg hovedsageligt om natten. Den har en dejlig cremet konsistens og er uden duft. Den fugter rigtig godt, og fungerer rigtig godt, hvis læberne skulle være blevet tørre. 

 
I dagstimerne er Tisane Læbebalsam blevet min nye bedste ven! Jeg tager simpelt hen ikke nogen steder uden den. 
Grunden til at jeg er blevet så glad for Tisane er, at jeg ikke længere behøver smøre mine læber en million gange om dagen for at de forbliver fugtede. Og det er på trods af den sibiriske kulde, vi har haft den sidste tid. I modsætning til mange andre læbepleje-produkter, tørrer Tisane ikke ind to sekunder efter man går ud i kulden, faktisk klarer den snildt turen i skole/på arbejde, hvor jeg både venter på bussen i kulden og sidder i varme busser med tør luft (altså er udsat for meget svingende temperaturskift). Den klarer også fint en dag på arbejde i et byggemarked, hvor jeg står i træk og tør og støvet luft - normalt undgår jeg ikke tørre læber efter selv en kort arbejdsdag. 
Alt i alt giver Tisane virkelig bløde læber, og så er den ikke upopulær ved kæresten - den dufter nemlig ikke stærkt og er ikke alt for klistret. Elsker den!
Endnu et plus er prisen på Tisane - 5o kr. (jeg fik den faktisk til 40 kr, da den var på tilbud), og så er den bedre en mange dyrere alternativer. Minusset er, at den ikke forhandles særlig mange steder - i Århus forhandles den slet ikke. Derfor er det nødvendigt at købe den på nettet, hvor portoen ofte er lige så høj som prisen. En anden mulighed er at gøre som jeg tidligere har fortalt og bestille den hjem via en helsekostforretning (HELSAM).

onsdag den 8. februar 2012

Katteliv


Selvom det er rigtig hyggeligt at have gæster og fejre fødselsdag, så er det ikke lige sjovt for alle. 
Stella er ellers en meget social kat, og er overhovedet ikke bange for fremmede. Men når 15 af mine familiemedlemmer (her i blandt min snart 4-årige og noget højlydte niece) kommer til fødselsdag, kan det godt blive lidt for meget. 
Stella er blevet en ret stor dame, så der er ikke længere noget med at gemme sig under sengen. I stedet må man jo så gemme sig under dynen i sengen - et sted hun normalt ikke opholder sig særlig længe af gangen. Dog kom hun da frem i løbet af dagen, og snakkede gerne med vores gæster. Men kun så længe de blev ude i gangen, for ind i selve stuen ville hun altså ikke!