onsdag den 14. marts 2012

Bloggen flytter

Som jeg skrev i går, ville jeg måske, måske ikke flytte bloggen til Wordpress.
Beslutningen er nu taget, og bloggen flytter. Den er stadig under opbygning, så den nærmeste tid vil der nok fortsat ske ændringer i forhold til layout, billeder o.l. Men jeg håber, du vil flytte med mig! Bær over med mig indtil den er på plads - forhåbentlig bliver resultatet rigtig godt i sidste ende :-)

Find den nye blog her. Eller følg den via Bloglovin her.

Lille info

Er måske, måske ikke ved at flytte bloggen til wordpress. Altså jeg er i gang med at flytte den, men jeg ved endnu ikke om jeg holder fast ved det. Jeg skal lige finde ud af, om jeg er for meget teknikspasser til at finde rundt i det derinde. Jeg vil dog rigtig gerne have det til at fungere, da wordpress har lidt flere muligheder rent designmæssigt.
Indtil videre kan I se med her.

fredag den 2. marts 2012

I dag

Dagens optur var:
  • var at se min lille niece, som i dag fylder år. Hun er dog slet ikke så lille længere, for hun fylder hele 4 år :-)
  • var at se min lille niece på 10½ uger, som jeg ikke har set i 3 uger. Nøj, hvor er hun vokset, og kommer mere og mere til at ligne en lille baby i stedet for et spædbarn. Nu smiler hun ;-)
  • var endelig at få lidt forårsfornemmelser. De blomsterløg, som jeg satte i efteråret begynder nu at spire. Og solbrillerne blev luftet på turen op til min nieces fødselsdag.
  • var at shoppe neglepleje - Neem Negleoliepen fra Dr. Hauschka (til at have med på farten), Mava-Flex Negleserum fra Mavala (til at styrke tørre negle, særligt efter intensiv brug af neglelak eller efter lange arbejdsdage), Mandelolie fra Naturdrogeriet, 100 ml til 29,95,- (til generel pleje, f.eks. til at dryppe i neglebad). Derudover fik jeg også købt en ny rouge-pensel fra Nilens Jord. Jeg er nemlig blevet rigtig glad for at bruge rouge/blush (eller hvad det nu hedder for tiden). Og valget faldt på Nilens Jord, som har nogle rigtig gode makeup-pensler.
Dagens nedtur:
  • var at opdage at jeg har tabt en lille guldørering, og jeg aner ikke, hvor eller hvornår jeg har tabt den :(
  • er at tilbringe min fredag aften med at færdiggøre et oplæg til tirsdag, fordi jeg skal arbejde lørdag, søndag og mandag.
  • er at være alene hjemme hele fredag, fordi M har lukkevagt på arbejde.
  • er at jeg ikke kan glæde mig over at weekenden venter lige om hjørnet, fordi jeg skal arbejde.
  • er at jeg ikke bare kan sidde og hygge med en af de bøger, som jeg har købt på bogudsalg (mere om mine køb efter weekenden, for jeg tror ærligt talt ikke, jeg orker finder tid til det før).
Rigtig god weekend til alle :-) Nu vil jeg med stor begejstring og iver vende tilbage til lektierne.