Viser opslag med etiketten blogs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogs. Vis alle opslag

fredag den 25. november 2011

Bookshelf Porn

Jeg har simpelt hen forelsket mig i denne tumblr-blog, som har de fineste fotos af BØGER! Der er så mange fine og inspirerende billeder af, hvordan man kan indrette sig med sine bøger. Det er lige før, at min slumrende indretningsarkitekt i maven (som jeg faktisk ikke troede eksisterede) bliver vækket til live.

Herunder kan du se det senest postede billede - fint, ikke?


Mit yndlingsbillede viste jeg her i sidste uge, og det beholder fortsat sin førsteplads.

lørdag den 19. november 2011

I love books!

Boguniverset linker til denne side i sit seneste indlæg - fantastisk side med lækre billeder af fine bøger og bogreoler.
Selvom jeg egentlig burde lave lektier lige nu, så tillader jeg mig alligevel at overspringshandle og nyder at kigge på alle disse fine billeder. 

Min største indretningsdrøm (som jeg har haft i årevis) er at få lov til at indrette et rum kun med bøger. Forhåbentlig bliver det rent pladsmæssigt muligt en dag, men der er ingen tvivl om, at det vil blive nødvendigt - min bogsamling vokser og vokser, og der er snart ikke nok plads i mine to Billy Reoler fra IKEA.


Jeg drømmer om en rigtig bogreol, men de kan godt være lidt dyre, så når pladsmanglen bliver virkelig akut, bliver løsningen højst sandsynligt endnu en Billy Reol, som kan købes lige her
Men man kan jo godt drømme og lade sig inspirere...

Dette minder lidt om den britisk-inspirerede biblioteks-/kontor/studyroom-stil, som jeg i mange år har drømt om.

Er ikke så vild med disse reoler, men er vild med placeringen.
Masser af plads til bøger !


Dette er vist min favorit - er vild med lyset og den lille læsekrog ved vinduet!

Gulv-til-loft-reoler er lige hvad jeg drømmer om!


Billeder fra http://bookshelfporn.com/ (på trods af det noget kinky navn er der altså intet kinky over siden).

lørdag den 5. november 2011

Gode blogs

Som i rigtig gode blogs!

For nogle måneder siden blev jeg bidt af en gal blogger. Jeg har ellers aldrig rigtig læst blogs (udover venners og bekendtes rejseblogs), ligesom jeg heller ikke rigtig har haft min egen blog før nu (udover rejseblogs).
Interessen dukkede op i sommers, og nu kan jeg slet ikke få nok af blogs - de er with out a doubt min overspringshandling nr. 1!
I starten havde jeg lidt svært ved at finde blogs, som kunne fastholde min interesse, men der er nogle stykker, som jeg nu følger trofast.

  • Blog-land.dk er en blog, som giver et overblik over nogle af de mange danske blogs, og samler dem efter kategori - genialt hvis du leder efter inspiration og søger nye blogs. Blog-land fik for nyligt en søster-blog, Blog-land.com, som samler engelske blogs.
  • Emily Salomon beskriver sig selv som: "26-årig skojunkie, filmelsker og madøre, der læser moderne kultur og kulturformidling. Holder af broccoli, peanutbutter, København, løbeture og sure drinks med gin. Hunde, shopping og film fra Hollywoods guldalder er også blandt favoritterne. Og bøger og blomster." Bloggen handler om mode, mad, skønhed og alt muligt andet - en rigtig fin og meget populær blog, som jeg elsker at læse.
  • Jegerjoligeher er en blog om at flytte til udlandet. Den handler om Pernilles hverdag i New York, hvortil hun og kæresten er flyttet til for at blive. Hun skriver selv, at bloggen egentlig er tiltænkt deres venner og familie, men det gør den ikke mindre interessant at læse.
  • Mind the Beauty er som navnet indikerer en blog om skønhed, der er blevet mit personlige skønhedsfix. Ida giver både tips og ticks om alt inden for skønhedsverdenen. Derudover er Mind the Beauty også en skønhedsportal, hvor brugere kan deltage i konkurrencer samt finde eller selv skrive anbefalinger af deres yndlings- eller hade-skønhedsprodukter - virkelig smart, når man overvejer at afprøve et nyt produkt. 
  • Ikke et ord om baby skrives af en journalist, og handler mest af alt om livet som mor og hverdagen helt generelt. Jeg er fan, fordi den er så utrolig velskrevet!
  • Marias Maskinrum minder lidt om Ikke et ord om baby, fordi temaerne er lidt ens. Jeg er fan, fordi det er sådan en morsom blog uden hæmninger. 
Jeg læser en del flere blogs (se til venstre for teksten), men dette uddrag er dem, jeg synes bedst om - dem hvor jeg venter med længsel på, at der kommer nye indlæg.