Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag

torsdag den 9. februar 2012

New loves: Vinterpleje

Normalt plejer jeg at have problemer med eksem/ekstremt tørre mundvige i efteråret og vinterhalvåret, men det har der ikke været noget af i år. Og nej, hvor er det dog dejligt!
Årsagen er ganske enkel - endelig efter lang tids søgen har jeg fundet de rette produkter til mine læber. 
Tromborg Lip Cure bruger jeg hovedsageligt om natten. Den har en dejlig cremet konsistens og er uden duft. Den fugter rigtig godt, og fungerer rigtig godt, hvis læberne skulle være blevet tørre. 

 
I dagstimerne er Tisane Læbebalsam blevet min nye bedste ven! Jeg tager simpelt hen ikke nogen steder uden den. 
Grunden til at jeg er blevet så glad for Tisane er, at jeg ikke længere behøver smøre mine læber en million gange om dagen for at de forbliver fugtede. Og det er på trods af den sibiriske kulde, vi har haft den sidste tid. I modsætning til mange andre læbepleje-produkter, tørrer Tisane ikke ind to sekunder efter man går ud i kulden, faktisk klarer den snildt turen i skole/på arbejde, hvor jeg både venter på bussen i kulden og sidder i varme busser med tør luft (altså er udsat for meget svingende temperaturskift). Den klarer også fint en dag på arbejde i et byggemarked, hvor jeg står i træk og tør og støvet luft - normalt undgår jeg ikke tørre læber efter selv en kort arbejdsdag. 
Alt i alt giver Tisane virkelig bløde læber, og så er den ikke upopulær ved kæresten - den dufter nemlig ikke stærkt og er ikke alt for klistret. Elsker den!
Endnu et plus er prisen på Tisane - 5o kr. (jeg fik den faktisk til 40 kr, da den var på tilbud), og så er den bedre en mange dyrere alternativer. Minusset er, at den ikke forhandles særlig mange steder - i Århus forhandles den slet ikke. Derfor er det nødvendigt at købe den på nettet, hvor portoen ofte er lige så høj som prisen. En anden mulighed er at gøre som jeg tidligere har fortalt og bestille den hjem via en helsekostforretning (HELSAM).

fredag den 6. januar 2012

Vinter

Jeg savner en rigtig vinter!
I dag har vi endelig langt om længe haft noget der minder om en rigtig vinterdag. 
Jeg er så træt af storm, gråvejr og regnvejr, så jeg længes faktisk efter en af de vintre, vi har haft de sidste år - trods ekstrem kulde og sne (som også kan være ret trættende i længden).
Herunder ses vinterbilleder fra vinteren 2010.







tirsdag den 3. januar 2012

New loves: Smykkende læder, silkehud og bløde læber

Ja, som titlen beskriver, er min kærlighed er faldet på nye ting.




Her til jul, var jeg så heldig at vinde dette fantastiske armbånd fra JEWELSCPH på denne fine blog. Jeg kunne vælge blandt disse armbånd, og valget faldt selvfølgelig på dette armbånd med ametyst og røgtopas, da lilla er yndlingsfarven! Armbåndet pryder allerede mit håndled, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil blive rigtig glad for det.



Derudover har jeg fået fingrene i nyt dullegrej, som jeg allerede er stor fan af, nemlig: 

Vichy Nutriextra Bodycream 
En super lækker creme, der blødgør og smelter ind i huden. Derudover skulle den være egnet til hyperallergen hud, hvilket er et stort plus i mine øjne. Jeg har meget sart hud i nakken, og reagerer ofte på cremer, der indeholder parfume (både kemisk og naturlig). Cremen har godt nok en mild duft (som jeg ikke helt kan placerer, men som jeg alligevel elsker), men min nakke viser endnu ikke mine til at slå ud i irritation. Cremen anbefales også på Mere Glimmer, hvor du kan læse, at denne creme egner sig til sart og irriteret vinterhud. 

Kiehl's LIP BALM #1  
En superlækker og blødgørende læbebalsam, som beskytter i disse kolde, blæsende dage. 
TROMBORG lip cure  
Vidundermidlet til tørre læber, hvilket var netop årsagen til, at jeg købte den. LOVE IT! Desværre er den ikke særlig lomme-venlig, så jeg synes, at den egner sig bedst til at stå på mit natbord, og blive brugt herhjemme. I stedet kommer Kiehl's i lommen og følger mig ud i kulden.
Jeg spår, at disse to læbeprodukter bliver uundværlig både denne og mange kommende vintre, for de er virkelig i stand til at modstå vintervejret og beskytte læberne i denne kolde tid.

søndag den 1. januar 2012

2012

Rigtig godt nytår til alle! 
Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år med alle lemmer i behold! Og jeg håber, at aftenen blev fejret lige netop den måde, som I ønskede det! 
Jeg spenderede min nytårsaften i ro og mag i selskab med manden, min mor og svigermor, og havde en fantastisk hyggelig aften - nytår lige efter mit hoved.
2012 venter forude, og jeg er spændt på at se, hvad dette nye år bringer. 
Jeg er særlig spændt på at se, hvornår den lille pige i min søsters mave (min niece nr. 2) melder sin ankomst. Min søster har termin d. 7/1-12, og jeg venter utålmodigt på at se, om den lille kommer før tid ;-)

fredag den 16. december 2011

JorgObé

Bestilte indholdet af denne pakke i onsdags, som allerede lå i postkassen i går.



Pakken indholdt disse tre breve med  JorgObé's Peel off Mask

I dag fik jeg afleveret min eksamensopgave i Fransk, PR. 
Efter et par intensive uger med næsen dybt begravet i to eksamensopgaver, kan jeg nu langt om længe holde en velfortjent juleferie (bortset fra et par dages arbejde i næste uge). SÅ DEJLIGT!

Anyways, for at vende tilbage til billederne oven over... Tidspunktet for at ankomsten af disse breve kunne ikke være bedre - de sidste uger har været ret stressende, hvilket også kan ses på min hud. Så da jeg kom hjem i dag, skulle masken selvfølgelig afprøves. 
Jeg har forskellige steder set ret positive anbefalinger af masken (bla. på Mind the Beauty), så på trods af at det er jul, og man ikke svømmer i penge, så skulle det altså være - den skulle afprøves! 

Lidt om masken:
JorgObé er en unik ansigtsmaske specielt fremstillet til at minimere og forebygge hudorme og urenheder. Masken renser effektivt i dybden, fjerner døde hudceller og reducerer hudens overskydende fedtproduktion. Efterlader huden ren og blød.
Anvendelse: Påfør et jævnt lag på urene områder i t-zonen (næsen, panden, og hagen) - undgå øjenpartiet. Lad masken virke i 25-30 minutter til den er tør, træk herefter masken af. Skyl eventuelle rester af med lunkent vand. Anvendes 1-2 gange om ugen for bedste resultat.

For det første renser masken virkelig effektivt - min hud er selvfølgelig ikke blevet perfekt, men det føles som om den har gjort en forskel på mine store porer. Min hud føles også blød. Dog er masken lidt krads i det - det svier en smule, når den skal trækkes af, og så oplever jeg lige nu lidt rødme, der hvor masken har siddet (på trods af at jeg efterfølgende har smurt både serum og creme i ansigtet). Derfor tror jeg, at jeg næste gang vil give huden et fugt-boost med min Drink Up 10 Minute Mask fra Origins, som kan købes lige her (en fugtmaske, som i øvrigt er en rigtig god fugtmaske til kombineret hud her om vinteren).
Jeg påførte masken på t-zonen, men gav den også lidt på kinderne, da det er der, jeg særligt døjer med urenheder for tiden, hvilket virkede ganske godt. 
Mht. tiden så skal den jo sidde ret længe (25-30 min.) - så det er ikke lige frem en maske, man bruger om morgenen, når man som regel skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. Men til gengæld er den perfekt til selvforkælelse! Jeg valgte simpelt hen at ligge mig på sofaen med agurkeskiver på øjnene, under et tæppe, mens den virkede. Og det var lige hvad jeg trængte til :-)

I øvrigt er der til mere end én gang i sådan et brev, så jeg har sat en klemme på og har lagt det i en plastikpose, så masken kan holde sig. 

Umiddelbart er jeg ganske imponeret over denne maske - selv om jeg kun har prøvet den denne ene gang, så virker den umiddelbart bedre end mange andre masker, jeg har prøvet. Men den skal nok lige prøves nogle gange mere, før jeg kan fælde en endelig dom. 

Skulle du få lyst til selv at prøve masken, kan den købes lige her
Selv valgte jeg at købe tre breve til 99 kr, da jeg synes, at det var den mest overskuelige mængde, når jeg aldrig havde prøvet den før. Men hvis jeg går hen og bliver glad for den, vil jeg helt sikkert købe tuben næste gang. 

Rigtig god weekend til alle! 
Jeg vil nu se om jeg ikke kunne tage mig sammen til at rydde op og pynte lidt mere op til jul - har forsømt det lidt den sidste tid pga. eksamensopgaverne. Men nu vil jeg gerne have det gjort, så jeg kan komme lidt mere i julehumør. Vejret hjælper det jo ikke i den rigtige retning, og det nytter vist desværre ikke at håbe på hvid jul i år.