Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag

tirsdag den 16. august 2011

Chokolade muffins

I går aftes tog jeg mig sammen til at bage chokolade muffins - uhhmmm!

Før de kom i ovnen.
Opskriften er rigtig nem, men da det er en opskrift til chokoladekage, bliver dejen ret fast.

Mens de var i ovnen.
De holder ikke formen i almindelige papir-muffinsforme (de løber ud :-( ), så det vil være en god  ide at sætte dem i stål- eller silikoneforme.

Efter
Da jeg opdagede, at kagerne ville løbe ud, skyndte jeg at sætte muffins på plade nr. 2 i silikoneforme.
Wupti, de blev til rigtig fine kager.

Og de smager rigtig, rigtig godt!!
:-)
For at pifte kagerne lidt op har jeg tilføjet lidt chokolade-knapper fra Odense (Odense marcipan). Amo foreslår også, at man kan udskifte mælk med appelsinsaft for at få en mild smag af appelsin (selvfølgelig, det giver vel egentlig sig selv). Det tror jeg helt sikkert jeg vil prøve næste gang!
Opskriften kommer fra Amos Store Fødselsdagsbagebog.

mandag den 15. august 2011

Amos Bagebøger

Synes lige jeg ville dele mine faste følgesvende med alle interesserede :-)
Amos Bagebøger er simpelt hen så gode og indeholder rigtig gode opskrifter på alle former for bagværk - bradepande-kager, småkager, formkager, lagkager, boller, brød... Lige hvad hjertet kan begære!

Der findes tre bøger i serien:
  • Amos Store Fødselsdagsbagebog
  • Amos Store Bagebog 2
  • Amos Store Bagebog - Året Rundt
Opskrifterne er enkle og nemme at følge. Og så byder bøgerne også på tips - need to know - til bagning.
Personligt er jeg helt vild med opskriften på Drømmekage fra Brovst samt på Fødselsdagsbollerne. Og senere i dag (så snart jeg får taget mig sammen) vil jeg bage Chokolade-muffins og Grove brunch boller. 

Det skal iøvrigt siges, at bøgerne ikke koster mere end 30-40 kr. stykket.