Semesterstart og tidsstyring

Kender du det der med, at man starter på et nyt semester, og alle ambitionerne er skruet helt op?
Man vil nå det hele, al læsningen og alle afleveringerne, og samtidig skal man passe privaten, arbejdet og alt det andet. Men efter noget tid ændrer det sig - man taber pusten, luften går af ballonen... Og man indser endnu engang, at man engang i mellem må prioritere. For nogle drejer det sig om dage eller uger, og for andre om måneder. Men det er næsten sikkert, at man når dertil. For mig drejede det sig om ca. 2 uger, og så kunne jeg ikke følge med mere. Lysten er der ellers! Men der er bare ikke nok timer i døgnet eller nok dage i ugen, så stressen og det manglende overskud og overblik presser sig på...

Derfor havde jeg den anden dag meldt mig til et foredrag ved Hanne Boutrup, arrangeret af LAK, som netop handlede om at få styr på tiden.

De rigtige værktøjer og vaner
Ifølge Hanne Boutrup handler tidsstyring i bund og grund om at have de rigtige værktøjer og vaner. For det at man ikke når alting, mens andre har styr på tingene og er overskudsagtige ,skyldes jo ikke, at man har færre timer til rådighed end dem.

Så hvis man vil have styr på sin tid, skal man først og fremmest være bevidst om sine vaner og have viden om dem, men man skal også have evnen til at ændre vanerne, og vigtigst af alt skal man ville ændre sine vaner.
Det er også vigtigt at være proaktiv frem for reaktiv, for det nytter simpelt hen ikke noget, at man reagerer på alle de inputs man får i løbet af en dag. Gør man det, bliver man konstant forstyrret og får ikke ordnet de ting, man egentlig havde planlagt. Derfor skal man huske, at man har "frihed til at vælge" - hvis du vælger noget til eller fra, vil det alt andet lige have en konsekvens.

Overspringshandlinger
Et af vores store problemer i dagligdagen er overspringshandlinger, og jeg må indrømme, at jeg blev noget glad, da hun fortalte, at ca. 90% af danskerne overspringshandler -så er jeg jo ikke alene. Grunden til, at vi overspringshandler, er ganske simpel... fordi vi kan og har muligheden for det, og fordi overspringshandlinger umiddelbart ikke har nogle konsekvenser (er du en af de 90%?).

Gode værktøjer
Udover en masse facts, der gav bedre forståelse af tidsstyring, fik vi også flere gode værktøjer - blandt andet til hvordan man kan opdele sine opgaver i tidshorisonter, og dermed prioritere dem. Men det bedste værktøj var, at man højst bør læse 20-30 min. ad gangen - mennesket kan nemlig ikke koncentrere sig rigtigt i længere tid. Så Hanne Boutrups råd var, at man hvert 20. minut skal holde en kort pause (til at hente kaffe, et stykke frugt, toiletbesøg eller lignende, men ikke gå i gang med længerevarende aktiviteter!).  Ved at skære læsningen op i kortere intervaller skulle det blive nemmere at komme igennem læsningen, og forhåbentlig kan mængden af overspringshandlinger minimeres.  For at det virker, er det dog vigtigt, at ens basale behov er opfyldt - uden mæthed, en god nats søvn osv. fungerer det ikke.
Derudover rådede hun os også til at skrive alle hjernens pop-ups ned, inden man går i gang med at læse. Meningen med dette er at tømme hovedet for unødvendige ting, så de ikke fylder. Ja, du kender det jo sikkert selv - du er i gang med læsningen til næste dag, og selv om du kæmper for at koncentrere dig, så bliver du ved med at tænke på ting, du skal huske. Ifølge Hanne Boutrup skal man bare skrive alt ned, uanset hvor ligegyldigt det er - det handler nemlig bare om at tømme hovedet.
Sidst men ikke mindst skal man også aktivere nysgerrigheden, når man læser. Er nysgerrigheden til stede, bliver det lidt sjovere at læse. Så tænk ting som: "Gad hvad hvad teksten handler om?", "Gad vide hvor hurtigt jeg kan læse den næste side?", "Gad vide hvad der sker på næste side?"

Spis frøen
Et andet af Hannes råd var, at man bare skal få tingene gjort, selvom man ikke har lyst. Det bliver jo ikke sjovere af, at man udsætter det til sidste øjeblik.  

Konklusion 
Foredraget var virkelig spændende - ikke mindst fordi Hanne Boutrup er virkelig interessant at høre på, og fordi hun kan sit kram. Og hendes værktøjer var værd at gå hjem og afprøve - i hvert fald er mit mål at bruge dem til at få lidt mere styr over hverdagen.
Og jeg kan kun anbefale, at du griber chancen, hvis du nogensinde får mulighed for at deltage i et af hendes foredrag!

21 dage...
Når man går ind i en fase, hvor man ønsker at ændre sine vaner, skal man lige huske på, at det tager mindst 21 dage for hjernen at vende sig til en ny vane! Vi ses på den anden side...

Fra A- til B-menneske og fra perfektionist til rodehoved

Da jeg var lille, var jeg et af de der trælse børn, som ALDRIG sov længe om morgenen. 

Jeg vågnede med solen, og kunne ikke sove længere (du kan nok forestille dig, at det blev lidt tidligt om sommeren). Og når jeg vågnede, så skulle min mor også op, for jeg kunne altså ikke være oppe alene - mente jeg åbenbart. 

Min stakkels mor kæmpede en kamp for at få mig til at sove længere - overtalelse, hygge i sengen, alt hvad hun kunne komme på, men lige lidt hjalp det. "Mor, hvornår skal vi op? Mor, skal vi ikke snart op? Nu er det lyst, Mor, nu kan vi godt stå op!" Ord, som jeg ikke selv husker, men som jeg er blevet fortalt, at jeg sagde tit og ofte. Jeg var et A-menneske med virkelig stort A - jeg stod tidligt op og gik tidligt i seng, og det kunne ikke rigtig laves om. 

Da jeg blev teenager, blev det godt nok lidt bedre, og jeg lærte så småt at sove længe, men jeg havde stadig ikke nogen problemer med at stå op om morgenen. 

I dag har jeg i hvert fald lært at sove længe - faktisk er jeg blevet så god til det, at det er blevet mega svært at stå op om morgenen.

Som barn var jeg også træls, fordi jeg var ret perfektionistisk.

Jeg havde en mani med, at alting skulle stå på sin rette plads, og hvis nogen flyttede på noget, kunne jeg se det, og så blev der ballade. Særligt min søster har været mål for min vrede over, at noget var blevet flyttet, for det var gerne hende, særligt, når hun snakkede i telefon (telefonen på 1.salen stod på mit værelse, fordi det var der telefonstikket var) og sad og pillede ved tingene, rykkede dem et par millimeter - ikke andet. Men det var nok til at bringe mig i ubalance og fuldstændig miste hovedet.

Når jeg kigger rundt i mit hjem i dag, så er der ikke mange spor af denne perfektionistiske pige, for ærligt talt... Vores hjem ligner et bombet lokum... Okay, det er måske så meget sagt, men rodet, det er der i hvert fald!

Men det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad,  for det er jeg overhovedet ikke - det gibber stadig i mig. Jeg får bare ikke taget mig sammen til at gøre noget ved det - ikke så tit i hvert fald, og når jeg gør, så roder det alligevel igen to minutter efter jeg har ryddet op.

Hvornår det skete, eller hvad der gik galt, ved jeg ikke... Men det er egentlig sjovt som man forandrer sig - især når man forandrer sig til sin direkte modsætning.