At blive ældre er ikke lig med at blive for gammel

Selvom man fylder 27 i morgen, betyder det ikke, at man er blevet for gammel til kagekone!

Jeg har fået hjemmebagt brunsviger-kagekone til min fødselsdag, så længe jeg husker - en tradition jeg ikke har tænkt mig at bryde, selvom jeg bliver ældre. Boller, kagemand og varm kakao med flødeskum er et must til min fødselsdag.

I lørdags fejrede jeg min og M's fødselsdag (ja, vi har tilfældigvis fødselsdag samme dag) i selskab med min familie. I morgen har vi heldigvis fri (eller... dvs... jeg kommer nok til at pjække fra skole :-/) så vi tager ud et sted og spiser frokost, mens mødre, søstre, svogre og niecer kommer til middag om aftenen. På lørdag venter endnu en fødselsdagsfejring i selskab med svigerfamilien. Det er ren familie-hygge!

Jeg elsker at have fødselsdag! Jeg har fået nogle rigtig gode gaver indtil videre :-) Og jeg er virkelig spændt på at se, hvad jeg får af M i morgen - som regel gætter jeg, hvad jeg får, men i år har jeg slet ingen anelse, så spændingen begynder at vokse. Måske man skulle gøre ligesom da man var lille, og gå tidligt i seng, så det hurtigere bliver i morgen...

Jeg har i øvrigt fået min Tisane Læbebalsam - den er et hit! Men mere om den en af de kommende dage.

Babylove

Dette billede må bare deles!

Som jeg jo skrev i går, er jeg blevet moster igen, og i dag var jeg så heldig at møde det halvanden dag gamle vidunder ;-) Du kan tro, at hun er dejlig! Og så ligner hun sin storesøster på en prik.

Det var bare så ærgerligt, at mit dumme eksamenshelvede lå og gnavede i baghovedet... 

Jeg glæder mig sådan til næste uge, hvor det er overstået, og jeg kan hellige mig lidt babyhygge.

Hun er i øvrigt stadig navneløs, og bliver kaldt 'ham' af sin storesøster. 

Bliver spændende at se hvilket navn moren og faren finder på til hende.

Nu som moster til to!

Jeg afbryder lige mit eksamensstress for at dele denne dejlige nyhed... 

Jeg er blevet moster igen til en lille pige :-) 

Jeg har endnu ikke set hende, men jeg håber virkelig, at jeg finder tid til et lille barselsvisit i de nærmeste dage, så jeg kan møde den lille guldklump. 

Nej, hvor jeg glæder mig!

Julens Traditioner

Ja, så blev det endelig Lille Juleaftensdag, hvilket jeg synes skal fejres med et lille indlæg om julens traditioner. For vi kender det jo alle sammen - traditioner som man vokser op med, og som man helst ikke vil undvære.

For mit vedkommende er der rigtig mange traditioner, som hører december til, og uden dem bliver det ikke rigtig jul. Og især de senere år hvor travlhed med eksamener på studiet har truet julen, er disse traditioner blevet særligt vigtige for mig. 

1. weekend i advent mødes hele familien hos min mormor for at lave kalenderlys og adventskranse, for ikke at forglemme at spise æbleskiver, pebernødder, klejner.

Der skal selvfølgelig også pyntes op til jul, og min julepyntssamling er ved at være ganske betragtelig. Min familie laver nemlig selv julepynt, så jeg har samlet i mange år. 

Køb af min mors julegave, som min søster og jeg er fælles om, er også ret vigtig for mig. Med mand, barn og endnu et barn på vej i starten af de nye år har min søster nok at se til, og det er sjældent, at jeg har hende på to mands hånd (noget jeg til tider savner rigtig meget!) men så er netop indkøb af gaver en god mulighed for bare at være os to. I år har jeg været travlt optaget af eksamensopgaver indtil for 1 uge siden, så vi har været lidt sent ude, og først i onsdag blev min mors gave købt. Min søster er højgravid, så det blev ikke til den store udflugt, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig dag. 

Til december hører sig også julekalendere (i TV forstås, selvom jeg heller ikke er blevet for gammel til chokoladejulekalendere) og selvom man nok er voksen og alt det der, så bliver barnet i min mave hvert år tiltrukket af årets julekalendere. Dog skal det helst være genudsendelser, som vækker nostalgikeren i mig, så DRs genudsendelse af Nissebanden på Grønland har været et fornøjeligt gensyn. Det er sjældent, at jeg ser de nye julekalendere, men i år har TV2s Ludvig og Julemanden alligevel fanget min interesse. Jeg synes ikke, at den er særlig julet, men historien er god. A propos genudsendelser, så har jeg en bøn til både DR1 og TV2: Genudsend venligst Jul på Slottet og Familien Andersens Julehemmelighed!!

I selve juledagene har min familie også en del traditioner. Juleaften starter altid med, at vi tænder lys på min Fars grav. Vi spiser altid and, aldrig flæskesteg, vi får risalamande til dessert, og hvis min onkel får mandlen, spiser han den altid uden at fortælle, at han har fået den. Vi danser altid om juletræet, synger og slutter af med Nu er det jul igen, mens vi løber rundt. Bagefter bliver gaverne delt ud og pakket ud, hvorefter vi får kaffe og julekager -og godter. Selvom vi har været sammen juleaften, ses vi også til julefrokost 2. juledag, hvor vi hygger og spiser en masse lækker hjemmelavet julemad (min familie kommer fra landet, så alt fra leverpostej til sylte er hjemmelavet). 

Jeg elsker julen og alt, hvad der hører med, og jeg elsker den mest af alt, fordi jeg tilbringer den med min familie. 

Årets nyerhvervelse - hvert år jeg får næsten altid én ny ting, og i år blev det altså denne, som er lidt anderledes. 

Disse julebamser hører til min barndom - har haft dem så længe jeg husker.

Julemand med plads til pebernødder eller andre julekager i maven.

Jeg tror, at dette nissepar er mine første nisser nogensinde - i hvert fald har jeg haft dem, så længe jeg husker.

Jeg vil slutte af med at ønske alle derude en rigtig glædelig jul! Må I få netop den jul, I ønsker jer! Jeg vil vende tilbage til dagens pligter, som er rengøring, tøjvask, gaveindpakning osv. Det er ikke så spændende, men det er jo med at få det af vejen, så det ikke forstyrrer de næste dage.

93 år

Den anden dag fejrede vi min mormors 93 års fødselsdag - hele den pukkelryggede var der, og hjalp med til at skabe en rigtig hyggelig familiedag.
I mange år har vi sagt det - at denne fødselsdag nok vil blive den sidste. Og alligevel når vi at opleve en mere, for min gamle mormor klør på, og lever i bedste velgående (næsten da i hvert fald).

Alderen må jo tages i betragtning, men de sidste år har været lidt af en prøvelse for hende. Først fik hun konstateret brystkræft, som hun har valgt ikke at modtage behandling for. Kort tid efter faldt hun og slog bækkenet ret slemt, siden har hun mere eller mindre siddet fast i sin kørestol. Tiden derefter var lidt hård, og tingene så lidt sorte ud. Men det blev til en fødselsdag mere, en jul mere, og endnu en. 

Min mormor har altid været en stor del af mit liv, og hun har altid været mormor med stort M.
Hun er den person, som:

• lærte mig at bage.
• forsøgte at lære mig at både at strikke og hækle (at det ikke lykkedes hende var min skyld og ikke hendes - tålmodigheden var ikke til det).
• stod op og plukkede jordbær hver morgen, så der var jordbær med mælk til morgenmad, når jeg var på sommerferie hos hende.
• læste højt for mig.
• som lærte mig at spille 500.
• som strikker sokker og hækler lune tæpper og grydelapper i lange baner - hendes børn og børnebørn skulle jo nødig mangle noget. 

Men min mormor er også den person, som altid har åbnet sit hjem for alle, som havde brug for det. I gamle dage kom og gik landsbyens børn ud og ind ad hendes dør, som det passede dem (disse børn er nu blevet voksne, men mange af dem besøger hende stadig). En af landsbyens enkemænd spiste middag hos hende og min morfar hver aften, efter hans kone døde. De som var fattigere fik mad. Var der nogen, som havde brug for hjælp, havde hun altid lidt at give af.
Selvom min mormor ikke selv mener, at det er noget særligt, så er der ingen tvivl om, at hun har haft et begivenhedsrigt liv.
2. verdenskrig og bomberne, der faldt over Århus. Børn der kom til skade og var alvorligt syge. En mand der døde alt for tidligt. Gårdbrande, brystkræft, børnebørn, oldebørn, dødsfald og nu brystkræft igen. Begivenheder har der været nok af.

Nu er håbet bare, at hun lever længe nok til at møde hendes fjerde oldebarn - min kommende nevø eller niece. Men der er længe til endnu, så det må tiden vise...