torsdag den 15. september 2011

Johanne Schmidt-Nielsen...

er en SEJ dame!!

Min mening om hende har intet med politik at gøre - faktisk er jeg slet ikke blandt hendes eller hendes partis vælgere. Men ikke desto mindre synes jeg, at hun er værd at se op til uanset om man er enig i hendes politik eller ej.

Jeg ser op til hende fordi...
  • Hun er en kvinde, som er engageret og brænder for det hun tror på. 
  • Hun tør sige sin mening.
  • Hun er ikke bange for at tage kampen op mod de tunge herre - de rutinerede og erfarne.
  • Hun arbejder benhårdt. 
  • Og så har hun altså god stil.

Derudover synes jeg, at det er sejt, at hun har fulgt sine drømme. Johanne Schmidt-Nielsen blev nemlig valgt ind i Folketinget i 2007 i en alder af bare 23 år - som det yngste folketingsmedlem nogensinde! Det er da ret sejt...

Jeg synes også godt, man kan beundre hende for hendes indsats i de sidste ugers valgkamp. Ingen tvivl om at hun er en knaldgod debattør, som forstår at brænde igennem. Og at flere "eksperter" (herunder kommentator, Rasmus Jønsson, lektor i politisk kommunikation på RUC, og tidligere MF'er og politisk kommentator, Hans Engell) under valgkampen har rost hende, viser vel også lidt om hendes evner.

Så ingen tvivl om, at Johanne Schmidt-Nielsen er en kvinde, som alle unge piger (ja, og for den sags skyld også de ældre) kan se op til. Hun viser virkelig, at man kan det man vil, og at kvinder også kan nå til tops. Og derfor er hun mit idol!

Dette billede er fra en af valgdebatterne i denne valgkamp, og er lånt fra BT.dk (jeg har jo ikke ligefrem selv billeder liggende af hende ;-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar