fredag den 30. december 2011

Krise


Jeg har dovnet den hele julen... Jeg ved godt, at jeg burde have lavet noget - forberedt mig på en af de mundtlige eksamener, der venter mig i januars første par uger, eller lavet research til det speciale, som jeg skal i gang med i det nye år. Men altså, selvom jeg burde dit og burde dat, har jeg tilladt mig at holde ferie sammen med manden, og det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige . 
I dag er jeg alligevel gået i gang med at kigge på det der speciale... Planen er nemlig, at jeg skal indlevere en pre-tilmelding 1. februar, som jo virkelig er snart, og jeg er milevidt fra at have fundet et emne :-/ 
Indtil videre har jeg kun nogle stikord... storytelling, sociale medier og Frankrig... Jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg vil med de temaer - jeg ved, at jeg vil forholde mig til dem, og jeg ved, at specialet skal være relateret til Frankrig, da det jo er det, der skal være min niche, når jeg en dag er færdig. Men jeg ved slet ikke, hvad jeg vil derudover, og derfor: KRISE!!


Ordsky lavet på http://www.wordle.net

Ingen kommentarer:

Send en kommentar