tirsdag den 20. december 2011

Purely Professional

Denne måned har det nærmest været umuligt at komme uden om mærket Purely Professional her i blogland. Ret sjovt egentlig - for indtil for kort tid siden havde jeg aldrig hørt om mærket, og de seneste uger er jeg nærmest blevet bombarderet med det.
Nå, men altså... jeg har set så mange positive vurderinger af de forskellige produkter (særligt hårprodukterne), at jeg er kommet frem til, at jeg må og skal have fingre i et eller andet fra Purely Professional!
Problemet er bare, at december har været utrolig dyr, og jeg vil være r**-fattig de næste måneder, så enten må jeg vente eller håbe på, at jeg vinder produkter et eller andet sted... En anden mulighed er at sætte produkter eller gavekort til deres webshop (hvis sådan et fås) på min ønskeseddel. Nu er det selvfølgelig lidt sent at tilføje noget til ønskesedlen her til jul, men jeg har fødselsdag om KUN halvanden måneds tid! Sjovt nok bliver jeg hvert år omkring jul overrasket over, hvor snart det er...


I dag har jeg i øvrigt endelig fået taget mig sammen til at pynte op til jul. Kasserne med juletingene har ellers været taget ned fra loftet siden omkring 1. søndag i advent, men travlhed med eksamensopgaver, arbejde og almindelig julestress har gjort, at tingene er blevet skubbet lidt til side. Nu håber jeg, at det kan hjælpe lidt på julestemningen (for den har virkelig manglet i år), at tingene er kommet frem - det og så hygge med Anne fra Grønnebakken og julefilm i eftermiddags.  

Photo source: Purelyprofessional.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar