Bare det var mig

For nogle år siden, i mine teen age-år og de tidlige 20'ere, drømte jeg om at rejse, bo og arbejde i udlandet og opleve verden. Jeg rejste til Belgien og arbejdede frivilligt på et børnehjem, inden jeg påbegyndte en videregående uddannelse. Og under min uddannelse tog jeg et semester til Frankrig for at studere. Begge ture var store oplevelser - jeg oplevede en masse, mødte nogle dejlige mennesker og lærte enormt meget om mig selv.

For nyligt begyndte jeg at følge bloggen JegErJoLigeHer skrevet af Pernille, som bor i New York, og min gamle eventyrlyst blussede op igen. 'Bare det var mig,' tænker jeg, når jeg læser om hendes hverdag i The Big Apple. Det skete også i vinter, da vi påbegyndte vores praktik-semester, og nogle af mine medstuderende rejste til udlandet for at komme i praktik. Særligt hende, der rejste til Bruxelles, stod mål for min misundelse. 'Bare det var mig,' tænkte jeg.

Og så alligevel... Turene til Belgien og Frankrig lærte mig, at jeg er familie-menneske med store bogstaver. På trods af mange gode oplevelser så var hjemveen for stærk, og der er ingen tvivl om, at jeg har det bedst i familiens skød.
Og efter at have mødt kæresten, M, så er det bedste jeg ved at lægge i hans arme med en god film på skærmen.

Så når alt kommer til alt: 'Godt det ikke er mig!' I stedet vil jeg følge andre, når de udlever deres eventyrlyst, og glæde mig over, at jeg er tæt på dem, jeg elsker.