fredag den 20. januar 2012

Lær mig at sige NEJ


Jeg er simpelt hen alt for dårlig til at sige nej... Særligt når jeg står foran en sød og kompetent sælger af skønhedsprodukter. 

I går benyttede jeg mig af Beautyspace's julegave, hvilket var en oplevelse i sig selv. Jeg har nemlig aldrig været i nærheden af en ansigtsbehandling, så det var virkelig interessant at komme under en kyndig dames lup. 
Fordi jeg de seneste år har døjet med problemhud (aka teenage-hud), var min tanke, at det ville være interessant at finde ud af, om jeg rent faktisk har den hudtype, som jeg går og tror. 
Det har jeg så, så jeg var jo ikke helt galt på den.
Gaven, som betød, at mit ansigt (med alle sine fejl og mangler) skulle under lup, inkluderede også en afrensning af huden, en fugtmaske samt påføring af forskellige cremer - ganske lækkert ;-) Efterfølgende fik jeg råd og vejledning til hvordan min hud skal passes og plejes, samt forslag til produkter. 
Den søde dame, som overhovedet ikke var påtrængende, spurgte pænt, om jeg var interesseret i nogle af produkterne. Jeg vidste, at jeg skulle sige nej! Jeg ville sige nej! Alligevel kom ordene ud af min mund: "Jeg kunne godt tænke mig det hele, men det har jeg ikke råd til," efterfulgt af et nervøst "haha". "Hvad er det mest nødvendige?" spurgte jeg så (WTF!?!)... Cremen (eller boosteren), som hun udvalgte, var sikkert den dyreste - DYR var den i hvert fald! Og alligevel fandt jeg mig selv i gang med at køre kortet igennem og taste koden. Selvom jeg vidste det - jeg BURDE sige nej. Jeg får næsten ingen løn næste måned, vi skal fejre fødselsdag, der skal købes fødselsdagsgaver, jeg HAR allerede MASSER af cremer (men mere om det en anden gang), og der er andre ting, som jeg har drømt om i længere tid. Der er så mange årsager til, at jeg burde have ladet være! Og alligevel faldt jeg i fælden...  Fordi jeg er så desperat efter at få en pænere hud.

Da jeg kom hjem, var jeg så flov, at jeg pænt pakkede cremen sammen med prøverne ud og gemte dem væk. Det er da blevet afprøvet, men fremme skal det ikke stå - jeg er alt for flov.

Det værste er, at de har så god service, at jeg kan komme til produkttjek om nogle uger. Men jeg er ikke sikker på, at jeg tør. Hvad nu hvis jeg bliver fristet igen... Er dog lidt bekymret. De har mit nummer, min mail. Mon de kontakter mig, hvis jeg ikke ringer til dem.

Helt imponeret var jeg heller ikke i længden. For jeg gik rundt med stram hud resten af dagen. Så nok har jeg problemhud, men den skal i hvert fald også have fugt!
I øvrigt fik jeg en foundation-prøve med hjem - den elsker jeg :-)

Well, the buttom line is: Jeg MÅ simpelt hen IKKE købe flere cremer, før jeg har opbrugt dem, jeg allerede har. Faktisk må jeg slet ikke bruge penge... Lad os så se, om jeg kan overholde dette løfte til mig selv...

3 kommentarer:

  1. Jeg har med stor fornøjelse læst om din oplevelse af julegaven. Jeg kan ikke helt læse mellem linjerne om du følte dig presset til køb, for det MÅ simpelthen ikke ske. Gaven var tænkt som en hudservice-tjek hvor man netop får (dvs. gratis) luksus-size prøver med hjem, for IKKE at skulle købe. Hvis det så virker...ja, så kan det jo være, at man vil investere. Stor hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Tak for din fine hilsen!
      Jeg følte mig ikke presset - problemet er nok nærmere mig selv. Fordi jeg er så desperat efter at få styr på min hud, køber jeg nærmest alt, hvad jeg får anbefalet. Og det er også derfor, jeg skal lære at sige nej ;-)
      Faktisk var det en rigtig god oplevelse, og hvis min pengepung tillod det, havde jeg også booket en tid til en ansigtsbehandling.

      Slet
  2. Hej Baysen,
    Er du ikke rar at sende mig en mail, hvor du lige beskriver din hud-udfordring, alder osv.? Stor tak (på open-mind@mail.dk). Mange hilsner Anette

    SvarSlet